De Danske Gårdbutikker forside
Blomstergren - sommer
De Danske Gårdbutikker
genvejen til din gårdbutik
De Danske Gårdbutikker logo

Forbutikken

Forbutikken sælger gotlandske pelsfår, pelsskind, filtprodukter, uldprodukter, kødprodukter og træprodukter

Gotlandske pelsfår
Vores produkter er lavet af den lækre fåre-/lammeuld og af lammeskind fra vores gotlandske pelsfår. Gårdens besætning består af én flot pelsvædder samt otte moderfår med lam. Besætningen går og græsser på markerne omkring Rønnebærgård såvel sommer som vinter.

Pelsskind
Pelsskindene bliver efter endt garvning i Sverige syet til; veste, luffer, hatte, hjælme, hjemmesko, tasker og mange andre spændende ting på vores private systue.

  • Pels-skind er skind, hvor pelssiden er klippet ned til en hårlængde på ca. 15 mm og hvor ruskindssiden er slebet og indfarvet i flotte nuancer.
  • Plaid-skind er skind, hvor pelssiden er klippet ned til en hårlængde på ca. 35 mm og hvor ruskindssiden er slebet. Skindene er vaskbare og derfor velegnede til babyskind i en barnevogn eller til folk med dårlig ryg i en stol, bil eller seng.
  • Måtte-skind er skind, hvor pelshåret har den hårlængde og lok (krøl) som dyret har ved slagtningen. Skindene er uslebne og egner sig fortræffeligt som sengeforlægger eller som pynt foran pejsen. Skindene er også vidunderligt bløde og varme i en kurvestol eller lædersofa.

Filtprodukter
Fårene klippes 2 gange om året. Vinterulden, som bliver klippet af i løbet af foråret, sendes til vask og kartning i lokalområde. Kartefloret forarbejdes på vores gård og bliver således til håndlavede filttøfler, vanter, tehætter, kaffehatte m.m.

Uldprodukter
Fårenes sommeruld samt lammeulden (den fineste uld) klippes af dyrene i løbet af efteråret og sorteres herefter i to forskellige grå nuancer. Ulden sender vi til kartning og spinding på et fynsk spinderi. Når ulden kommer hjem igen, er noget blevet til bløde uldgarn - klar til at blive strikket af – andet blevet forarbejdet til skønne plaider og sjaler.

Kødprodukter
Vores lam slagtes i løbet af august/september måned og kødet sælges til private kunder. Vi benytter et dyrlægekontrolleret slagteri i lokalområdet og kunderne modtager kødet finparteret lige til at lægge i fryseren. Noget af lammekødet får vi lavet til spegepølser og grillpølser – de smager helt fantastisk godt. Pølsefremstillingen og rygningen tager slagteriet sig af.

Træprodukter
Vi forhandler desuden en række varianter af små træfår; pyntefår, klemmer, magneter, ophæng, servietringe, blomsterpinde o.a.

Åbningstider
Der er også mulighed for at komme på ”kig-butik-besøg” for grupper om eftermiddag/aften, hvor vi gerne fortæller lidt om dyrene, ulden og skindene, mens I kigger og prøver produkter i butikken.

Er I en personalegruppe med lyst til at prøve kræfter med en gang filtning, så kan vi sammen få våde fingre - måske en ”kattebold” - og megen sjov og ud af sådan en aften.

Ringe gerne og aftal tid…

De Danske Gårdbutikker logo

Kontaktinfo

Forbutikken
v/Anette Møller Danielsen
Åvej 6
3320 Skævinge

Telefon: 48212375
Fax: 48212375

Webside: www.forbutikken.dk