Vægt på brugervenlighed, enkelhed og synlighed
I dag åbnedes version 3 af www.gaardbutikker.dk. Vi har lagt vægt på at gøre websitet mere brugervenligt, og samtidig give vores gårdbutikker større synlighed.
Fokus er brugervenlighed og enkelhed
Design og layout er revideret for at opnå større brugervenlighed. Det gavner alle parter, når du får bedre overblik og nemmere kan finde hvad du søger.
Læsbarheden er forbedret med større skrifter. Der er nu også mulighed for, at du selv kan vælge endnu større skrifter. Det gør du i Internet Explorer ved at vælge Vis, Tekststørrelse, Større. Bruger du Firefox er det Vis, Tekststørrelse, Forstør Tekst.
Større synlighed for vores medlemmer
Den tidligere version af gaardbutikker.dk klarede sig godt i søgemaskinerne og gav god synlighed for vores medlemmer. Den nye version 3 er bare endnu bedre: Vi har nu fjernet alle hindringer for god synlighed i søgemaskinerne.
Struktur og teknik er ændret, og en lang række detaljer forbedret. Alt sammen for at give så god og relevant eksponering for vores gårdbutikker som muligt.
Websiderne har fået nye adresser
Ændringerne har også medført at alle undersiderne på gaardbutikker.dk har fået nye adresser. Vi har sørget for at alle de gamle adresser automatisk overføres til de nye. Hvis du linker til en gammel underside på gaardbutikker.dk, vil vi alligevel anbefale dig at ændre linkadressen til den nye.
Din mening er vigtig for os
Vi håber du synes om det nye gaardbutikker.dk. Har du forslag til forbedringer, vil vi meget gerne høre fra dig. Også hvis du har fundet en fejl vi har overset.
Christian Gravgaard,
De Danske Gårdbutikker ApS


