De Danske Gårdbutikker forside
Blomstergren - sommer
De Danske Gårdbutikker
genvejen til din gårdbutik
De Danske Gårdbutikker logo

Julesæsonen i Ninas NaturCafé


Her hvor jeg synes, efteråret først lige er begyndt, er det svært at forestille sig, at vi om snart er i gang med julesæsonen - men det burde være sådan ifølge kalenderen. Så da programmet nu er klar, er det bare om at få det sendt ud i en fart! Jeg holder igen i år åbent fra torsdag til søndag i fire uger, startende d. 23.11. Alle dage fra kl 12 – 17. I skal huske en lun trøje, glashuset svinger i temperatur efter den udendørs ditto og kan især i stærk blæst være svært at holde behageligt varmt. Lige under varmetrådene går det ret fint, men ude i hjørnerne kan det knibe - ligesom der bliver ved med at være noget fodkoldt. Det er knebent med pladsen, så det er en god idé at reservere bord, og vi styrer tidspunkterne, således at flest muligt kan få en plads. Dvs. bordene kan reserveres til kl. 12, 14 og 15.30, og hvert selskab kan have bordet 2 eller 1½ time, inden det næste hold kommer. I kan reservere pr mail via min hjemmeside eller ringe til mig – men det er ikke altid, telefonpasseren er hjemme. I er selvfølgelig også altid meget velkomne til bare at komme forbi og se hvordan her ser ud ved juletid. Vi gentager succes’en fra de sidste år med at kombinere Juletræsfældning og hestevognsture: Vi har fået lov til at fælde juletræer kun ca 7 minutters gang herfra. Det er økologiske ædel/normansgraner, og prisen pr. træ er 175 kr uanset størrelsen. Vi vil have et par hjælpere på pladsen derude (Ernst Lundgren og hans dattersøn Tommy), der kan hjælpe jer tilrette og som har noget låne-værktøj parat. Man kan enten selv gå derud eller køre med hestevognen, der kører i pendulfart imellem juletræspladsen og caféen. En enkelt-tur koster 25 kr (børn under 2 år gratis), og man afregner pr tur - det er mest praktisk, hvis det bliver ligesom sidste år, hvor mange valgte at gå den ene vej. Hestevognen kører d. 2., 3., 9., 10., og 16.12. fra kl. 12 (dog først fra kl. 13. d. 10.12.). Man kan ikke reservere plads på vognen – den kører hele tiden, og klarer en tur-retur på ca. 20 min. Af hensyn til mørket stopper turene ca. kl. 15, hvor Ernst kører hjem med traktoren og de træer, der ønskes kørt retur. D. 25.-26.11. kan vi arrangere juletræsfældning og evt. hestevognskørsel for grupper (min 10 personer). D. 17.12. har skoven åben for juletræsfældning og har selv folk derude – men det er stadig kun 7 min. gang herfra. Man kan dog den dag få lov til at køre i bil igennem skoven (derfor kan vi ikke køre med hestevogn den dag) – se de nærmere instrukser på skovens hjemmeside: www.skovognatur.dk under Frederiksborg Skovdistrikt. Denne dag skal I selv medbringe en sav. Julesæsonens billedkunstner er Mia Daugaard Klinke. Mia er 29 år, autodidakt og maler akrylmalerier i abstrakt stil, tit i lag på lag teknik. Her i efteråret har hun udstillet i Nordea i Hillerød og desuden startet butik/værksted i Allerød – se hendes flotte hjemmeside www.bazarium.dk. Mia er næsten så lokal, som man kan blive, dels er hun nabodatter og dels bor hun selv lige på den anden side af Kongevejen. I vil kunne møde Mia i caféen søndag d. 26.11. kl. 14 -15. Som noget nyt får vi i år også besøg af keramiker Merete Deichmann, der har mod på at sætte en lille bod op ude i gården alle søndagene fra kl. 13 til 15. Nogle af hendes ting vil dog også kunne ses i glashuset alle de dage, her er åbent. Merete laver mange forskellige sager fra store borde til små vaser, men jeg er især begejstret for hendes smukke fugleklokker i blåt stentøj (beregnet til at sætte en mejsebold i). Merete Deichmann er uddannet i England, men har udstillet mange steder i Danmark (i år på Trollesminde i forbindelse med Hillerød Kunstuge), så I kan sagtens have mødt hendes værker andre steder. Selvom det måske ikke helt er badesæson, vil jeg også have nogle af Peter Kamsbergs smukke granit fuglebade stående – måske en gaveidé til bedstefar?? Peter kommer ikke selv – han har travlt med julemarkeder inde i den gamle vandmølle i Kongens Lyngby. Som de sidste år får vi besøg af en ”fiskebil” – dog lastet med sjaler og tørklæder. Det er Peter og Vibeke Specht, der kommer med deres smukke Pashmina-varer. De kommer både d. 3. og 10.12. Kulminationen af julestemningen vil nok være d. 17.12., hvor Ninas NaturKvartet kommer på besøg. Lasse Skovgaard og Anja, gengangere fra ”Stemmegaflerne” (der plejer at synge her nogle gange om sommeren), har dannet en julekvartet med Lone Fjord og Torben Lapp. Vi kommer til at høre julesange og –salmer, a capella, da det kniber med plads til klaveret. Vi følger op på sommerens hyggelige ”møder” med en strikke-snak lørdag d. 02.12. kl. 10 til 12. Tag med hvad I har, også gerne hvis I har problemer med arbejdet – så løser Ingeborg eller en af de andre erfarne strikkere det for jer! Det kræver absolut ikke andet end strikkelyst for at komme. Jeg er ved at få en masse spændende julevarer hjem. Julepynten fra Gisela Graham blev atter hurtigt solgt sidste år, så nu har jeg taget flere varer hjem – stadig samme stil, men alligevel noget anderledes end tingene fra sidste år. Lidt nisser skal der også være, og efter at have kigget på dem i et par år, har jeg nu bestilt nogle serier fra Maileg. De er af stof og har meget lange ben og huer – nogle af dem har magneter i hænderne, så de kan holde hinanden i hånden og kravle rundt mærkelige steder. Anne-Mette Olsen fra Klattrup har lovet mig en sending julevarer af glas – både stjerner, juletræer og andet ophæng. Ligesom sidste år har jeg også Anne-Mettes smukke Table-Flower - bordskånere i glas - de kan ses på www.table-flower.dk. Jeg har lavet nye forsyninger af sennep, krydderisalt og marmelade, og inden længe skal jeg i gang med de brændte mandler og småkagerne til hylderne – sådan et efterår er bare hurtig brugt. En opdateret udgave af mit lille opskrifthæfte er sendt til trykkeren og lovet færdigt i god tid, så det burde være her igen til julesæsonen. Når mørket og kulden falder på ude, modvirker vi indendørs med masser af stearinlys og andet til at give varmen – så der vil være varme vafler, glühwein og suppe. Men selvfølgelig stadig mange kager på kagebuffeten, deriblandt julekager, og måske nogle nye siden sommer……….lige nu er jeg ved at afprøve en æble-orange kage. På gensyn, enten til jul eller sommer, NinaHer hvor jeg synes, efteråret først lige er begyndt, er det svært at forestille sig, at vi om snart er i gang med julesæsonen - men det burde være sådan ifølge kalenderen. Så da programmet nu er klar, er det bare om at få det sendt ud i en fart! Jeg holder igen i år åbent fra torsdag til søndag i fire uger, startende d. 23.11. Alle dage fra kl 12 – 17. I skal huske en lun trøje, glashuset svinger i temperatur efter den udendørs ditto og kan især i stærk blæst være svært at holde behageligt varmt. Lige under varmetrådene går det ret fint, men ude i hjørnerne kan det knibe - ligesom der bliver ved med at være noget fodkoldt. Det er knebent med pladsen, så det er en god idé at reservere bord, og vi styrer tidspunkterne, således at flest muligt kan få en plads. Dvs. bordene kan reserveres til kl. 12, 14 og 15.30, og hvert selskab kan have bordet 2 eller 1½ time, inden det næste hold kommer. I kan reservere pr mail via min hjemmeside eller ringe til mig – men det er ikke altid, telefonpasseren er hjemme. I er selvfølgelig også altid meget velkomne til bare at komme forbi og se hvordan her ser ud ved juletid. Vi gentager succes’en fra de sidste år med at kombinere Juletræsfældning og hestevognsture: Vi har fået lov til at fælde juletræer kun ca 7 minutters gang herfra. Det er økologiske ædel/normansgraner, og prisen pr. træ er 175 kr uanset størrelsen. Vi vil have et par hjælpere på pladsen derude (Ernst Lundgren og hans dattersøn Tommy), der kan hjælpe jer tilrette og som har noget låne-værktøj parat. Man kan enten selv gå derud eller køre med hestevognen, der kører i pendulfart imellem juletræspladsen og caféen. En enkelt-tur koster 25 kr (børn under 2 år gratis), og man afregner pr tur - det er mest praktisk, hvis det bliver ligesom sidste år, hvor mange valgte at gå den ene vej. Hestevognen kører d. 2., 3., 9., 10., og 16.12. fra kl. 12 (dog først fra kl. 13. d. 10.12.). Man kan ikke reservere plads på vognen – den kører hele tiden, og klarer en tur-retur på ca. 20 min. Af hensyn til mørket stopper turene ca. kl. 15, hvor Ernst kører hjem med traktoren og de træer, der ønskes kørt retur. D. 25.-26.11. kan vi arrangere juletræsfældning og evt. hestevognskørsel for grupper (min 10 personer). D. 17.12. har skoven åben for juletræsfældning og har selv folk derude – men det er stadig kun 7 min. gang herfra. Man kan dog den dag få lov til at køre i bil igennem skoven (derfor kan vi ikke køre med hestevogn den dag) – se de nærmere instrukser på skovens hjemmeside: www.skovognatur.dk under Frederiksborg Skovdistrikt. Denne dag skal I selv medbringe en sav. Julesæsonens billedkunstner er Mia Daugaard Klinke. Mia er 29 år, autodidakt og maler akrylmalerier i abstrakt stil, tit i lag på lag teknik. Her i efteråret har hun udstillet i Nordea i Hillerød og desuden startet butik/værksted i Allerød – se hendes flotte hjemmeside www.bazarium.dk. Mia er næsten så lokal, som man kan blive, dels er hun nabodatter og dels bor hun selv lige på den anden side af Kongevejen. I vil kunne møde Mia i caféen søndag d. 26.11. kl. 14 -15. Som noget nyt får vi i år også besøg af keramiker Merete Deichmann, der har mod på at sætte en lille bod op ude i gården alle søndagene fra kl. 13 til 15. Nogle af hendes ting vil dog også kunne ses i glashuset alle de dage, her er åbent. Merete laver mange forskellige sager fra store borde til små vaser, men jeg er især begejstret for hendes smukke fugleklokker i blåt stentøj (beregnet til at sætte en mejsebold i). Merete Deichmann er uddannet i England, men har udstillet mange steder i Danmark (i år på Trollesminde i forbindelse med Hillerød Kunstuge), så I kan sagtens have mødt hendes værker andre steder. Selvom det måske ikke helt er badesæson, vil jeg også have nogle af Peter Kamsbergs smukke granit fuglebade stående – måske en gaveidé til bedstefar?? Peter kommer ikke selv – han har travlt med julemarkeder inde i den gamle vandmølle i Kongens Lyngby. Som de sidste år får vi besøg af en ”fiskebil” – dog lastet med sjaler og tørklæder. Det er Peter og Vibeke Specht, der kommer med deres smukke Pashmina-varer. De kommer både d. 3. og 10.12. Kulminationen af julestemningen vil nok være d. 17.12., hvor Ninas NaturKvartet kommer på besøg. Lasse Skovgaard og Anja, gengangere fra ”Stemmegaflerne” (der plejer at synge her nogle gange om sommeren), har dannet en julekvartet med Lone Fjord og Torben Lapp. Vi kommer til at høre julesange og –salmer, a capella, da det kniber med plads til klaveret. Vi følger op på sommerens hyggelige ”møder” med en strikke-snak lørdag d. 02.12. kl. 10 til 12. Tag med hvad I har, også gerne hvis I har problemer med arbejdet – så løser Ingeborg eller en af de andre erfarne strikkere det for jer! Det kræver absolut ikke andet end strikkelyst for at komme. Jeg er ved at få en masse spændende julevarer hjem. Julepynten fra Gisela Graham blev atter hurtigt solgt sidste år, så nu har jeg taget flere varer hjem – stadig samme stil, men alligevel noget anderledes end tingene fra sidste år. Lidt nisser skal der også være, og efter at have kigget på dem i et par år, har jeg nu bestilt nogle serier fra Maileg. De er af stof og har meget lange ben og huer – nogle af dem har magneter i hænderne, så de kan holde hinanden i hånden og kravle rundt mærkelige steder. Anne-Mette Olsen fra Klattrup har lovet mig en sending julevarer af glas – både stjerner, juletræer og andet ophæng. Ligesom sidste år har jeg også Anne-Mettes smukke Table-Flower - bordskånere i glas - de kan ses på www.table-flower.dk. Jeg har lavet nye forsyninger af sennep, krydderisalt og marmelade, og inden længe skal jeg i gang med de brændte mandler og småkagerne til hylderne – sådan et efterår er bare hurtig brugt. En opdateret udgave af mit lille opskrifthæfte er sendt til trykkeren og lovet færdigt i god tid, så det burde være her igen til julesæsonen. Når mørket og kulden falder på ude, modvirker vi indendørs med masser af stearinlys og andet til at give varmen – så der vil være varme vafler, glühwein og suppe. Men selvfølgelig stadig mange kager på kagebuffeten, deriblandt julekager, og måske nogle nye siden sommer……….lige nu er jeg ved at afprøve en æble-orange kage. På gensyn, enten til jul eller sommer, Nina


  
  
De Danske Gårdbutikker logo

Kontaktinfo

Ninas NaturCafé
v/Nina Dolriis
Kirkeltevej 101, Kirkelte
3450 Allerød

Telefon: 48280602

Webside: www.naturcafe.dk/




 

Vil du være med?

Du kan komme i gang ganske gratis og du kan tilmelde dig her.