De Danske Gårdbutikker forside
Blomstergren - sommer
De Danske Gårdbutikker
genvejen til din gårdbutik
De Danske Gårdbutikker logo

Fair Trade - Stærke afrikanske kurve i nye farver og design

Fair Trade julegaver kan gøre en stor forskel

Nye Fair Trade kurve fra Ghana i Vestafrika kan nu findes på hylderne i butik Treogtyve, Helsinge. Kurvene fås i mange farver og former og er velegnede både i cykelkurven, over armen på shopping og til opbevaring – kun fantasien sætter grænser. Fair Trade betyder, at producenterne får en fair pris for deres varer, og det kan være forskellen der betyder at familien får dækket deres daglige behov, og børnene bliver sendt i skole. Ved køb af de lækre kurve er den gode julegave ikke blot sikret – man støtter oven i købet projekter for kvinder og forældreløse i Ghana.

Et samarbejde mellem det danske Global Trade og den ghanesiske kurvevirksomhed, Havilak Company, har sikret at designet, kvaliteten og styrken af de traditionelle kurve er blevet videreudviklet, og de findes nu i 5 friske farver og natur, samt mange former og størrelser til forskellige formål. Det giver mulighed for at sælge dem på det skandinaviske marked, og ifølge Francis Danso, indehaver af Havilak Company og netop hjemvendt fra rundrejse i Danmark, Sverige og Norge, er kvinderne dermed ikke blot sikret en indkomst, som de kan leve af, de er nu også mere velsete i deres lokalsamfund.

De kvindelige kurveflettere kommer fra Ghanas fattigste provins omkring byen Bolgatanga i det nordøstlige hjørne af landet. Her giver en kort regntid begrænsede muligheder for at dyrke landbrug, men til gengæld supplerer lokalbefolkningen så i resten i året deres indtægter ved hjælp af kurveproduktion. Netop derfor er det vigtigt at kurvefletternes indtjening er så høj, som overhovedet muligt.

Ved køb af Fair Trade kurvene er man altså ikke blot sikret kvalitet – man er også med til at sikre producenterne i verdens fattigste lande en fremtid.

Mere information kan fås i butik Treogyve, Helsinge (61 69 87 79) eller på www.global-trade.dk


  
  
De Danske Gårdbutikker logo

Kontaktinfo

Treogtyve.dk
v/Joan Kaas-Larsen
Kildevej 23
3200 Helsinge

Telefon: 48797790
Fax: 48797790

Webside: www.treogtyve.dk




Åbningstider:
Mandag: 13.00 - 17.30
Tirsdag: Lukket *)
Onsdag: 14.00 - 17.30
Torsdag: Lukket *)
Fredag: 14.00 - 18.00
Lørdag: 14.00 - 17.00
Søndag: 12.00 - 16.00